shopping

Black Friday – Nu i Danmark

Black Friday er spækket med gode tilbud og folk går amok i diverse butikker og stormagasiner. Black Friday er ikke noget vi altid har haft i Danmark, men er en tradition vi roligt kan sige er voksende.

Hvad er Black Friday?

Black Friday er ikke som sådan et nyt fænomen, men det er ikke altid noget vi har haft i Danmark. Det startede i USA, og er en betegnelse for fredagen efter Thanksgiving.

På denne dag siger man at julesalget starter, og her har amerikanerne valgt at sætte en hel masse varer ned i pris. Det betragtes derfor hverken som en helligdag eller en fridag, men i nogle delstater har man nu valgt, at man kan holde fri.

Dette resulterer i et kæmpe salg for diverse varehuse og butikker, da folk køber mere når tilbuddene er op mod 50%, 60% eller 70%. Dette giver familier med en lavere stående økonomi i højere grad muligheden for at kunne handle julegaver ind.
Black Friday i Danmark
Black Friday kom til Danmark i cirka år 2013, hvor nogle forskellige webbutikker indførte det. I årene efter har flere og flere butikker hoppet med på vognen, og i dag er der næsten ikke en eneste butik, der ikke deltager i det store udsalg. I år 2015 fik Black Friday for alvor sit gennembrud i Danmark, og slog rekorden for største handelsdag nogensinde i Danmark. Det er altså noget, der spreder sig mere og mere, og bliver uundgåeligt for mange butikker ikke at deltage i.
Kritik af Black Friday i Danmark
Selvom mange har positive tanker om Black Friday, er der også nogle, der er skeptiske. Black Friday muliggører at købe ting, der ellers er dyre til billigere priser. Dette gavner de mennesker og familier, der ikke har så høj en indkomst, så de på den måde også får mulighed for, at give deres nærmeste en julegave.

Selvom alt dette virker positivt, er der nogle danskere, som er imod, at Black Friday indtager det danske marked. Bekymringen går især på overforbrug. I disse tider, hvor klima ligger højt på mange menneskers prioriteringsliste, er Black Friday en stor synder. Mennesker tenderer nemlig til at købe mere, når tingene er billigere.

Dette resulterer i, at de køber mere, end hvad de har brug for. Dette sætter gang i en endnu større produktion, som modvirker klimaets fremgang. Dette er der nogle danske designere der er meget opmærksomme på, og ønsker derfor ikke at medvirke under Black Friday.
Black Fridays fremtid i Danmark
Det kan være svært at sige, hvad Black Fridays fremtid bliver i Danmark, men som det ser ud lige nu, er det kommet for at blive.

Selvom det har fået kritik af enkelte danske designere, er stadig mange store varehuse og butikker hoppet med på vognen, hvilket medvirker til en større interesse for andre butikker. En stor del af den danske befolkning værdsætter at varerne i butikkerne bliver sat ned, hvilket igen medvirker til Black Fridays voksende indflydelse.

Comments Off on Black Friday – Nu i Danmark